Anden planlægning

Herunder kan du læse om, hvordan lokalplanen forholder sig til anden relevant planlægning.

Landsplandirektivet Fingerplan 2019 omfatter alle hovedstadsområdets kommuner og udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg m.m.

Området for lokalplan nr. 306.4 er beliggende indenfor ”byfingrene” i Fingerplan 2019. Lokalplanen har til formål at at udlægge området til offentlig anvendelse og medfører ikke ændringer, der er i uoverensstemmelse med Fingerplan 2019.

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2021 en del af rammområde 306.

Rammen udlægger området til offentlige formål som skoler, idrætsformål og institutioner for yngre og ældre.

Området må bebygges med maks. 50%, beregnet på baggrund af området som helhed.

Bebyggelse skal placeres så genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omkringliggende områder undgås.

En del af området er kortlagt som risikoområde for klimarelaterede oversvømmelser, hvorfor der kan blive behov for afværgeforanstaltninger.

Der er desuden reserveret areal til regnvandsbassin.

Lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD område) samt inden for et indvindingsopland til drikkevand, hvilket betyder, at der skal tages hensyn til grundvandet. Der må som hovedregel ikke ske arealanvendelse, som udgør en fare for forurening af grundvandet, inden for områder med drikkevandsinteresser. Bestemmelserne i Lokalplan nr. 306.4 vurderes ikke at være i strid med dette da planen blandt andet stiller krav om, at regnvandsbassiner skal etableres med membran for at sikre mod nedsivning og udledning af forurenende stoffer.

Ved endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 306.4 Solrød Idrætscenter og Børnenes Idrætshus ophæves den hidtil gældende Lokalplan 306.2 Solrød Idrætsanlæg i sin helhed.

Samtidigt aflyses lokalplanerne 703.1 og 704.1 for det område, som denne lokalplan vedrører.

Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen, hvorfor der skal redegøres for lokalplanens eventuelle visuelle konsekvenser. Lokalplan 306.4 giver mulighed for opførelse af bebyggelse til idrætsformål i op til 10,5 meters højde. Lokalplanen vurderes ikke at medføre en afgørende visuel ændring af den eksisterende bebyggelse langs kystlinjen, da den tilladte højde på bebyggelse ikke ændres.

Jordforhold

Lokalplanområdet er ikke klassificeret i henhold til jordforureningsloven, hvorfor der ikke skal tages særlige foranstaltninger i forhold til jordforurening.

Overskydende ord skal som udgangspunkt genindbygges inden for lokalplanområdet, såfremt det er muligt.

Der må ikke opføres boliger inden for lokalplanområdet.