Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 15. december 2022 til og med den 26. januar 2023. Lokalplanforslaget sendes i supplerende høring i perioden fra den 21. september til den 12. oktober 2023.
Der afholdes borgermøde om lokalplanforslaget mandag den 2. oktober kl. 17.00 på Solrød Rådhus, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil et lokalplanforslag er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Der gælder efter § 17 i planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dog højst indtil ét år efter offentliggørelsen.
Retsvirkninger efter planens vedtagelse
Ejendomme inden for lokalplanområderne må kun anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Det vil sige, at der fra den offentlige bekendtgørelse af lokalplanens endelige vedtagelse ikke må etableres forhold, der er i strid med planen.
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor
Hvad er en lokalplan?
Du kan læse mere her om, hvad en lokalplan er, og se, hvad den betyder for dig.