Anden planlægning

Landsplandirektivet Fingerplan 2019 omfatter alle hovedstadsområdets kommuner og udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg m.m.
Kystområdet er beliggende indenfor ”byfingrene” i Fingerplan 2019.
Lokalplan 316.7 for Kystområdet i Solrød Strand har til formål at fastlægge bestemmelser for en eksisterende bebyggelse samt eventuelt fremtidige småbygninger, og medfører således ikke ændringer, der er i uoverensstemmelse med Fingerplan 2019.

Kommuneplanen for rammeområde 316 B, Solrød Kystområde, indeholder bestemmelser for "Boligområde", som fastlægger anvendelsen af parcelhuse og dobbelthuse, hvor der ikke må opføres bebyggelse inden for søværts strandbyggelinjen og strandbeskyttelseslinjen. Bebyggelsesprocenten er maksimalt 30 % højeste tilladte bygningshøjde er 8,5 og det højst tilladte antal etager i 2. Zonestatussen for området er Byzone. Der kan være behov for afværgeforanstaltninger for at sikre mod klimarelaterede oversvømmelser op til 63 % af rammen.

Lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, hvilket betyder, at der skal tages hensyn til grundvandet.
Der må som hovedregel ikke ske arealanvendelse, som udgør en fare for forurening af grundvandet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser.
Bestemmelserne i lokalplan 316.7 for Kystområdet vurderes ikke at være i strid med dette.

Lokalplan 316.4, Kystområdet Solrød Strand, aflyses i sin helhed med vedtagelsen af denne lokalplan.

Lokalplan 703.1 Forbud mod spillehaller aflyses for det område som denne lokalplan vedrører.

Området ligger i kystnær byzone og landzone. I henhold til Lov om planlægning § 16, stk. 4 skal der derfor redegøres særligt for bebyggelsens højde og visuelle påvirkning af området.
Kun bebyggelse i første række mod vandet markerer sig i kystlinien. Bebyggelsen må opføres i en etage med udnyttet tagetage, men højden må være maksimum 8,5 m i overensstemmelse med Bygningsreglement.
Strandbeskyttelseslinjen sikrer kystlandskabet mod uheldig visuel påvirkning, og strandbyggelinjen medfører yderligere beskyttelse.

Strandbyggelinjen har eksisteret i Solrød siden 1940 og var dengang tinglyst ved deklarationer. Deklarationerne blev aflyst i 2000, men i 2003 besluttede Økonomiudvalget i Solrød Kommune, at strandbyggelinjens historiske forløb (fra 1940) skulle fastholdes med. Dette skete med lokalplan 316.2 fra 2007.

Strandbeskyttelseslinjen blev etableret i 2000 som følge af naturbeskyttelseslovens § 15. Det er Kystdirektoratet, som er myndighed for de strandbeskyttede områder mellem strandbeskyttelseslinjen og kystlinjen. Det strandbeskyttede område er en forbudszone, som beskytter mod byggeri, terrænændringer, tilplantning, udstykning mv.
Se Kystdirektoratets hjemmeside for yderligere om strandbeskyttelseslinjen.

Natura 2000‐områder:

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU‐landene. Det er sket ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000‐områderne. I forbindelse med vedtagelse af planer og programmer skal der foretages en vurdering af om planen/programmet vil kunne skade et Natura 2000-områdets integritet eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Ifølge det nationale hensyn 2.1.5 i Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen , at planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen vil indebære en beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder.

Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen kan skade et Natura 2000‐område. Det nærmeste Natura 2000‐område ligger hhv. som direkte nabo til lokalplanområdet (Ølsemagle Strand og Staunings Ø) og ca. 4,6 km (Gl. Havdrup Mose). Regnvand afledes ikke til disse områder.

Lokalplanområdet er allerede i dag er bebygget og i øvrigt er omkranset af øvrig eksisterede bebyggelser (i byzone). Anvendelsen af området ændres ikke. Eneste væsentlige ændring fra den tidligere lokalplan er, at etageantal reduceres fra 2 fulde etager til 1 etage med udnyttet tagetage.

På baggrund af ovenstående vurderes, at gennemførelse af planerne ikke vil påvirke Natura 2000 områderne væsentligt. Resultatet af screeningen medfører således, at der ikke skal foretages en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter:

Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre‐ og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000‐områderne. Det handler bl.a. om forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder og mod at forstyrre fugle på reder. Det område planforslaget indeholder ændringer for, består udelukkende af eksisterende bebyggelse (bebygget areal i byzone). Der er således ingen naturarealer, beplantninger af væsentlig udstrækning eller lignende. Det vurderes derfor, at området ikke benyttes som yngle‐ eller rasteområde for plante‐ eller dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Det kan dog ikke udelukkes, at området sporadisk benyttes af flagermus som enten fødesøgningsområde langs bebyggelsen, eller at bygningerne benyttes som overvintrings‐ eller sommerresidens for arter af flagermus. Det vurderes dog samlet, at planområdet ikke udgør et uvæsentligt yngle‐ eller rasteområde for arter af flagermus. Planen vil derfor ikke påvirke områdets eventuelle bestande af flagermus.

Lokalplanen bibeholder de justeringer som den tidligere lokalplan fastsatte for vejbyggelinjer og justerer byggelinjen for Gl. Køgevej en smule fra 4 meter til 3 meter. Gl. Køgevej er en bred vej med gode oversigtsforhold, der har fortov, sti eller græsrabat.

Vendepladser må som udgangspunkt kun placeres vest for strandbeskyttelseslinjen. Vejstykket efter vendepladsen må maksimalt betjene 6 ejendomme.
Vendepladser skal udformes i overensstemmelse med principper, som illustreret nedenfor.
De angivne mindstemål skal overholdes for at sikre, at op til 10 m lange lastbiler kan vende ved gentagne frem- og tilbagerykninger.
De illustrerede vendepladser er på grund af de særlige forhold i kystområdet mindre end de vendepladser, der anbefales i Vejdirektoratets vejregler.
Solrød Kommune kan bestemme at der skal anlægges vendepladser, f.eks. af hensyn til trafiksikkerheden, eller hvis grundejerne ønsker bedre tilgængelighed for servicekøretøjer.
Vejmyndigheden kan for de enkelte veje registrere klager og uoverensstemmelser om de trafikale forhold og vejens tilstand, så det kan indgå som ”statistisk” grundlag for vurderingen af behovet for ændringer af vejens standard og indretning
under hensyn til trafiksikkerhed og tilgængelighed.
Vendepladser må gennemføres efter reglerne i vejlovgivningen og i overensstemmelse med et af Byrådet godkendt projekt. Vejlovgivningens procedureregler indeholder offentlig høring, der sikrer grundejerne langs vejen og eventuelt vejlaug
indflydelse på arealudlæg og anlægsprojekt. Når Byrådet har afsagt vejkendelse, tinglyses arealudlægget på ejendommene.
Berørte grundejere får erstatning for afståelse af areal og for ulemper. Anlægsudgifterne finansieres efter privatvejsloven af grundejerne, som har vejadgang. Kommunen kan fastlægge
en fordelingsnøgle, hvis ikke den er fastlagt i vejlaugets eller en grundejerforenings vedtægt.