Lokalplanforslaget sendes i høring i otte uger i perioden den 24. august til den 19. oktober 2023, begge dage inklusive.
Der afholdes borgermøde i høringsperioden. Borgermødet afholdes torsdag den 21. september kl. 18.00-19.30 i Aktivitets- og Frivilligcenteret, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand.
Midlertidige retsvirkninger, mens planen er i forslag
Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må lokalplanområdet ikke udnyttes på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Der gælder efter §17 i Lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsendelsen af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dog højst indtil ét år efter offentliggørelsen.
Retsvirkninger, når planen er vedtaget
Ejendomme inden for lokalplanområderne må kun anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Det vil sige, at der fra den offentlige bekendtgørelse af lokalplanens endelige vedtagelse ikke må etableres forhold, der er i strid med planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.
Hvad er en lokalplan?
Du kan læse mere her om, hvad en lokalplan er, og se, hvad den betyder for dig.