Anden lovgivning

Herunder kan du læse om, hvordan lokalplanen forholder sig til anden relevant lovgivning.

En realisering af biogasanlægget forudsætter ophævelse af landbrugspligten. Landbrugspligten forudsættes ophævet i forbindelse med udstykning af arealet og hvis biogasanlægget ophører, skal arealet igen pålægges landbrugspligt.

Bebyggelse, tanke, skorstene mv. skal placeres uden for sikkerhedsafstand til højspændingsledninger, jf. elsikkerhedsloven og bekendtgørelse i tilknytning hertil – bl.a. BEKnr. 1114 af den 18.08.2016 om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg og BEKnr. 1112 af 18/08/2016 om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg samt det ansvarlige elselskabs anvisninger til sikkerhedsafstand mellem det etablerede biogasanlæg og ledningerne.