Dialogfase

 

VIGTIG INFO

GRUNDET STOR INTERESSE FOR DELTAGELSE PÅ DIALOGMØDET DEN 22. APRIL 2024 ER MØDET FLYTTET TIL SOLRØD IDRÆTSCENTER, HAL B, TINGSRYDS ALLÉ 27, 2680 SOLRØD STRAND

 

Solrød Kommune er i færd med at undersøge mulighederne for byudvikling øst for Jersie Station, mellem sognehuset og Parkvej. Som en del af de indledende undersøgelser ønsker kommunen at høre, hvilke tanker og idéer naboer, foreninger og andre interesserede har om udviklingen.

Formålet med dialogfasen er at inddrage borgerne inden Byrådet skal foretage beslutninger for områdets planlægning. Alle input fra dialogfasen vil blive forelagt Byrådet inden de skal tage stilling til en det videre arbejde med at lokalplanlægge området.

Dialogfasen

Dialogfasen løber fra den 4. april til og med den 8. maj 2024.

Input og bemærkninger

Input og bemærkninger kan sendes enten via mail til cbb@solrod.dk eller via det digitale høringsmodul, som du finder i menuen til højre under "Giv din mening". Input og bemærkninger skal være modtaget af Solrød Kommune senest den 8. maj 2024.

Dialogmøde - BEMÆRK! NYT STED

I forbindelse med dialogfasen inviterer Solrød Kommune til dialogmøde om byudviklingen på Jersie Stationsplads. Mødet afholdes mandag den 22. april kl. 17.00 – 19.00 i Solrød Idrætscenter, HAL B, Tingsryds Allé 27, 2680 Solrød Strand.

På dialogmødet vil du blive præsenteret for resultaterne af de foreløbige undersøgelser, ligesom du vil få mulighed for at stille spørgsmål og komme med bidrag til udviklingen af Jersie Stationsplads.

Tilmelding til dialogmødet

Hvis du gerne vil deltage i dialogmødet, skal du tilmelde dig ved at sende en mail til Center for By og Bæredygtighed på cbb@solrod.dk senest den 18. april 2024.

I emnefeltet skriver du ”Tilmelding til dialogmøde om byudvikling på Jersie Stationsplads”. Du skal i mailen også skrive, hvor mange personer I kommer.

Baggrunden for projektet om byudvikling på Jersie Stationsplads

I forbindelse med Byrådets godkendelse af kommunens budget for 2023-2026 besluttede aftaleparterne, at mulighederne for byudvikling på det kommunale areal øst for Jersie Station (Jersie Stationsplads) skulle undersøges. Det fremgik også af budgetaftalen, at aftaleparterne forventede, at mulighederne for senioregnede boliger, yderligere dagligvarehandel og parkeringspladser ville blive afdækket.

I oktober 2023 besluttede byrådet af der skulle igangsættes en række forundersøgelser af mulighederne for byudvikling på Jersie Stationsplads. I december 2023 blev det daværende Natur-, klima- og planudvalg orienteret om de foreløbige resultater af undersøgelserne.

Senest har Kultur- og naturudvalget godkendt, at der skal igangsættes arbejde med et nyt plangrundlag for Jersie Stationsplads, der skal muliggøre opførelsen af boliger og en dagligvarebutik. Hertil besluttede udvalget også, at det skal undersøges, om længdeparkering på Parkvej er muligt, med det formål at øge antallet af senioregnede boliger i projektet. Endelig besluttede udvalget, at det afdækkes, om parkeringsnormen kan justeres under hensyntagen til boligernes størrelse og placering i forhold til kollektiv transport.

Du kan finde links til referaterne fra udvalgs- og byrådsmøderne under fanen "Info om projektet" i højre side.

 

Kort over stationspladsen