Byens andre funktioner

Her kan du læse, hvordan denne lokalplan forholder sig til byens øvrige funktioner.

Der må ikke placeres detailhandel inden for lokalplanområdet. Det vurderes, at området forsynes af Havdrup, der ligger ca. to km fra området og hvortil man nemt kan komme enten via stisystemet eller lokale veje.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i forhold til anvendelsen skal overholdes, jf. lokalplanens §10.

Lokalplanområdet skal forsynes med vand fra Havdrup vandværk.

Området er ikke udlagt til kollektiv varmeforsyning. Området skal forsynes med individuel varme baseret på vedvarende energi. Der er mulighed for at etablere en mindre fælles varmeforsyningsløsning baseret på vedvarende energi.

Der er ikke anlagt regnvandskloakker inden for lokalplanområdet. Det betyder, at al regnvand fra tagflader, befæstede arealer såsom terrasser, indkørsler og lignende skal håndteres på egen grund f.eks. ved nedsivning eller opsamling til vandingsformål eller lignende.

Solrød Kommune anbefaler derfor, at nyt byggeri indenfor lokalplanområdet overholder en befæstelsesgraden på 0,6 jf. Solrød Kommunes spildevandsplan. Dette betyder, at maksimalt 60 % af den grund, hvor byggeriet foregår, bør være fuldt befæstet (inklusiv tagflader, belægning mv.). 

Der er ikke registreret jordforurening inden for lokalplanområdet.

Ved udarbejdelsen af denne lokalplan (2023) busbetjenes området af busrute 215 på Skolevej med stoppesteder i Gl. Havdrup og ved Havdrup Skole. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres et busstoppested til kollektiv trafik ud for ejendommen.