Bestemmelser

I henhold til Lov om Planlægning (lov nr. 388 af 6. juni 1991 og lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020) fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område i Solrød Kommune.

1.1

At give mulighed for anvendelse af lokalplanområdet til offentlige formål som idrætsformål og daginstitution.

1.2

At give mulighed for opførelse af nye bygninger og andre konstruktioner, der understøtter anvendelsen til idræts- og sportsanlæg og daginstitution, samt udvidelse af eksisterende bygninger.

1.3

At give mulighed for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod klimarelaterede oversvømmelser.

1.4

At sikre, at der etableres vejadgang og parkeringsmuligheder til områdets betjening.

2.1

Området afgrænses som vist i Kortbilag 1 og omfatter matriklerne 6be, 6bi, 6bk, 6q, 9i, 84 og dele af 7000an og 7000bæ samt alle matrikler, der efter den endelige vedtagelse af lokalplanen udstykkes fra de nævnte matrikler.

2.2

Lokalplanområdet er beliggende i byzone.

3.1

Området udlægges til offentlige formål i form af idræts- og sportsanlæg samt daginstitution.

Området opdeles i de i kortbilag 3 angivne delområder og byggefelter.

Delområde I

3.2

Delområde I udlægges til idrætsformål i form af sportshaller, svømmehal og lignende indendørs faciliteter. Desuden kan der indenfor delområde I etableres de omklædningsfaciliteter, klubfaciliteter, parkeringsfaciliteter, mødelokaler og andre administrative funktioner, som er nødvendige for lokalplanområdets funktion som sports- og idrætsområde.

Der kan i delområde I efter særskilt tilladelse fra Solrød Kommune drives café.

Delområde II

3.3

Delområde II udlægges til idrætsformål i form af boldbaner, tennisbaner og lignende udendørs idrætsanlæg, inklusiv tribuner, depoter mv. samt grønne friarealer. Der kan desuden etableres anlæg til håndtering af overfladevand.

Delområde III

3.4

Delområde III udlægges til offentlige formål i form af daginstitution.

Delområde IV

3.5

Delområde IV kan udnyttes til rekreative grønne arealer, anlæg til håndtering af overfladevand, udendørs idrætsanlæg eller til udearealer i forbindelse med daginstitution. Delområde IV kan desuden anvendes til midlertidig parkering jf. § 5.3.

Delområde V

3.6

Delområde V må anvendes til udendørs idrætsanlæg, så som fodbold- og tennisbaner. Derudover kan der opføres en hal til idrætsformål med tilhørende administrations- og mødelokaler. I forbindelse med en sådan hal kan der desuden etableres en restaurant/café. Der må ikke i forbindelse med en restaurant/café ske udendørs servering.

Der kan i delområdet etableres anlæg til håndtering af overfladevand.

Delområde VI

3.7

I delområde VI skal der opretholdes et grønt friareal mellem lokalplanområdet og boligerne nord for. Desuden kan området anvendes i forbindelse med en eventuel omlægning/deling af Solrød Bæk.

Fællesbestemmelser

3.8

Der skal inden for lokalplanområdet etableres de nødvendige anlæg til håndtering af overfladevand fra området.

3.9

Inden for lokalplanens område må der ikke etableres spillehaller med gevinstgivende spilleautomater.

3.10

Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformer-, pumpestationer og lignende tekniske anlæg til områdets forsyning.

4.1

I området må der ske udstykning, arealoverførsel og matrikulære sammenlægninger i det omfang det er nødvendigt for at understøtte områdets anvendelse.

5.1

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Tingsryds Allé, Engmosevej og Litorinavej.

5.2

Der kan etableres vejforbindelse mellem Engmosevej og Tingsryds Allé, eventuelt via etableret parkeringsplads. Solrød Kommune skal godkende vejprojekt forud for etablering for at sikre en sikker krydsning ved den eksisterende stiforbindelse C, jf. kortbilag 3.

5.3

Parkeringsarealer skal etableres inden for delområde I og V.

Ved større arrangementer med ekstraordinært mange deltagere kan delområde IV desuden, efter særlig tilladelse fra Solrød Kommune, anvendes til midlertidig parkering.

5.4

Delområde I og III

Der skal i delområde I etableres parkeringspladser svarende til 1 plads pr. 25 m² opført etageareal indenfor delområde I og III.

Af disse skal 1 pr. 50 pladser etableres som handicapplads, hvoraf minimum 2 skal udføres som parkering til handicapbus, hhv. i tilknytning til faciliteterne i byggefelt 1 og 2.

Delområde V

Ved etablering af hal til padelcenter skal der etableres parkeringspladser svarende til:

  • 4 pladser pr. padelbane.
  • 1 plads pr. 25 m² opført etageareal, som anvendes til administrations- og mødelokaler samt restaurant/café.

Parkeringspladser i delområde V skal anlægges med græsarmering eller lignende for at give et grønt udtryk.

Ved etablering af hal skal det desuden skikres, at det eksisterende omfang af parkering, som benyttes af bl.a. tennisklubben, opretholdes.

Endvidere skal der etableres 2 handicappladser og 1 plads til handicapbus i forbindelse med ny hal.

Solrød Kommune kan tillade, at en del af parkeringspladserne i forbindelse med bebyggelse i delområde V kan etableres i delområde I i den nord-vestligste del af lokalplanområdet.

Såfremt bebyggelsen i delområde V ikke anvendes til padelcenter, gælder samme parkeringsnorm som for resten af lokalplanområdet, med mindre Byrådet på baggrund af en ansøgning herom beslutter andet.

5.5

Parkeringspladser skal anlægges i 2,5x5 meter.

Handicappladser til personbiler skal tilsvarende anlægges  i 3,5 x 5 meter samt 4,5 x 8 meter for plads til handicapbus.

5.6

De anlagte stiforbindelser vist på kortbilag 3 skal opretholdes. Der kan etableres supplerende stiforbindelser for at sikre adgangen til og i området.

5.7

Stier kan udlægges i egen matrikel som offentlige stier.

Fællesstier skal anlægges i minimum 2,5 meters bredde.

 

5.8

For hver opførte hal, samt for daginstitutionen Børnenes Idrætshus skal der etableres minimum 1 ladestander til elbiler. Der skal desuden forberedes til ladestander for minimum hver 5. parkeringsplads.

Redegørelse til § 5.8

Krav om etablering af ladestander samt forberedelse til ladestander gælder ved etableringen i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse. 

6.1

Lokalplanområdet må maks. bebygges med 50% for området som helhed.

Delområde I

6.2

I delområde I må der inden for de i kortbilag 3 angivne byggefelter opføres bebyggelse til betjening af områdets funktion til idrætsformål.

6.3

Byggefelt 1

Bebyggelse indenfor byggefelt 1 må opføres i maks. 2 etager og højst 8,5 meters højde målt fra eksisterende terræn. Herudover kan der etableres tekniske anlæg og installationer i op til 2 meter over taghøjden, jf. dog §9.2.

Der kan etableres kælder til placering af tekniske funktioner, depotrum, omklædning og lignende, ligesom haller, inklusive svømmehal, kan anlægges med gulvkote ned til 4 meter under terræn.

Byggefelt 2

Inden for byggefelt 2 kan der opføres én sportshal med tilhørende omklædningsfaciliteter i maks. 10,5 meters højde.

Byggefelt 3

Indenfor byggefelt 3 må der opføres bebyggelse til klubhus, omklædning og administrative faciliteter.

Bebyggelse i byggefelt 3 må ikke overstige 800 m² og må opføres maks. 4,5 meter over eksisterende terræn.

Delområde II

6.4

I delområde II kan der etableres udendørs anlæg til idrætsformål, herunder fodboldbaner, tennisbaner og lignende samt fælles friarealer.

I delområde II må desuden opføres mindre bygninger såsom udhuse, depoter, cykelskure, miljøstationer, overdækninger, tribuner samt bygninger med tekniske formål til områdets betjening, og med en højde på maksimalt 3,5 m. målt i forhold til eksisterende terræn.

Der kan i delområde II også etableres anlæg til håndtering af overfladevand.

Delområde III

6.5

I delområde III kan der indenfor byggefeltet opføres bebyggelse til daginstitution.

Bygningerne må højest opføres i 8,50 meters højde målt fra eksisterende terræn.

Mindre bygninger så som bålhytter, legehuse, overdækninger og skure må opføres i en højde på maks. 3,5 meter målt fra eksisterende terræn.

Delområde IV

6.6

Der må ikke opføres bebyggelse i delområde IV ud over depotrum og lign. i forbindelse med udendørs idrætsanlæg, anlæg til håndtering af overfladevand/klimatilpasning, småbygninger i forbindelse med udearealer til daginstitution samt tekniske installationer til områdets betjening.

Delområde V

6.7

I delområde V kan der indenfor det i kortbilag 3 angivne byggefelt opføres bebyggelse med indendørs faciliteter til udøvelse af idræt med tilhørende administrations- og mødelokaler samt restaurant/café.

Bebyggelsen i delområde V må opføres med et bebygget areal på maksimalt 4.500 m². Administrations- og mødelokaler samt restaurant/café må hver udgøre maks. 400 m² i bebyggelsen.

Bebyggelsen må opføres i højst 8,5 meters højde målt fra eksisterende terræn. Herudover kan der etableres tekniske anlæg og installationer i op til 2 meter over tagniveau, jf. dog § 9.2.

Bebyggelsen kan etableres med gulvkote ned til 4 meter under terræn.

Ved udstykning af delområde V, jf. § 4.1, kan bebyggelse opføres helt til skel mod øst og syd.

Delområde VI

6.8

Der må i delområde VI opføres småbygninger til betjening af områdets rekreative anvendelse samt tekniske funktioner.

Bebyggelse derudover må ikke finde sted.

Byggelinjer

6.9

Der må ikke opføres bebyggelse nærmere S-banens nærmeste spormidte end 25 meter.

Facader

7.1

Delområde I

For byggeri i delområde I gælder, at facader overvejende skal udføres i fibercement, beton, tegl, træ, metal og glas. Mindre dele kan udføres i andre materialer.

Delområde III

Facader på bebyggelse i delområde III skal udføres med fibercementplader og tegl. Desuden kan dele af facaderne udføres i træ.

Delområde V

Bebyggelse i delområde V skal fortrinsvist udføres i beton, tegl, træ, metal, glas eller en kombination heraf. Solrød Kommune kan tillade mindre kontrastpartier i andre materialer.

Fælles bestemmelser

7.2

Farverne på facader skal være materialernes naturlige farver, jordfarver, sort, hvid eller en kombination heraf. Solrød Kommune kan tillade mindre kontrastpartier udført i andre farver.

Tage

7.3

Tage i delområde I og III skal udføres i sammenhæng med de eksisterende bygningers arkitektur.

Tage kan, uanset ovenstående, udformes til opsamling af solenergi, opsamling af regnvand, begrønning eller en kombination heraf.

Solceller

7.4

Facader og tagflader kan udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og lignende skal integreres i facadens/tagfladens arkitektur eller udformes som selvstændige arkitektoniske elementer af høj kvalitet.

Belysning

7.5

Kun indgangspartier må belyses og kan desuden markeres med overdækning, vindfang eller lignende, se i øvrigt § 8.4 vedr. belysning af veje og stier.

Skiltning

7.6

Skiltning må kun finde sted i overensstemmelse med de til enhver tid gældende skilteregler og kræver Byrådets tilladelse.

Skiltning og reklame, som ikke har tilknytning til områdets eller bebyggelsens anvendelse er ikke tilladt.

Redegørelse til §7.6

Retningslinjer for skiltning (skilteregler) fremgår af Solrød Kommuneplan 2021og lokalplanområdet skal følge retningslinjer for skiltning i boligområder i byzone.

Tilgængelighed

8.1

Veje, stier, adgangs- og opholdsarealer skal generelt udformes således, at de er tilgængelige for alle.

8.2

Der kan etableres beplantningsbælter til afgrænsning af området og de enkelte idrætsfunktioner. Beplantning skal fortrinsvist etableres med naturligt hjemmehørende arter.

Hegn

8.3

Inden for delområde II må der etableres hegn på maks. 6 meters højde i forbindelse med indhegning af idrætsbaner.

I forbindelse med daginstitution inkl. tilhørende friarealer kan der opføres hegn i maks. 1,8 meters højde.

Hegning herudover må ikke finde sted, jf. dog § 9.6.

Belysning

8.4

Lysmaster

Inden for lokalplanområdet må der etableres lysmaster på maks. 20 meter til belysning af baner. Lyskeglen skal være tilpas afskærmet så kun de pågældende baner/områder belyses direkte.

Stibelysning

Langs stier kan der etableres belysning i form af parkarmaturer med lyspunkthøjde på maks. 3,5 meter, med nedadrettet lyskegle, eller lav pullertbelysning på maks. 1,20 meter.

Parkering

Ved parkering i lokalplanområdet skal der etableres belysning i form af master med lyspunkthøjde på maks. 3,5 meter, med nedadrettet
lyspunkthøjde.

Solrød Kommune har vedtaget et belysningskatalog, som fremstiller forskellige muligheder for belysning langs veje og stier. Belysningskataloget kan findes på Solrød Kommunes hjemmeside her.

9.1

Inden for lokalplanområdet må der opføres transformerstationer og lignende til områdets betjening.

9.2

Tekniske anlæg og installationer på tag må opføres i maks. 2 meter og skal etableres tilbagetrukket minimum 3 meter fra tagets kant. De skal desuden afskærmes/indarbejdes som et arkitektonisk element på bygningen.

Regnvand

9.3

Befæstelsesgraden i lokalplanområdet skal ved nyt byggeri og belægningsarbejde overholde Solrød Kommunes til enhver tid gældende spildevandsplan (0,6 for offentlige formål). Hvis ikke dette kan overholdes, skal vandet, der falder forsinkes eller afledes på alternativ vis ‐ eksempelvis ved nedsivning, regnvandsopsamlingsanlæg eller forsinkelsesanlæg.

Jf. bestemmelserne i § 3 kan der inden for delområderne II, IV, V og VI etableres anlæg til håndtering af overfladevand ligesom en del af Solrød Bæk kan omlægges/ledes gennem området. I de øvrige delområder kan der etableres anlæg til håndtering af overfladevand fra lokalplanområdet.

Regnvandsbassiner skal etableres med membran for at undgå nedsivning og udledning af forurenende stoffer.

Redegørelse til § 9.3

Befæstelsesgraden (0,6) er både et udtryk for, hvor meget regnvand der forventes at blive afledt til afløbssystemet og for den maksimale del af arealet, der må befæstes (tildækkes) og dermed aflede regnvand til kloaksystemet uden forsinkelse eller tilbageholdelse. I befæstelsesgraden indgår også bebyggede/overdækkede arealer.

Det betyder, at maksimalt 60 % af det nedbør der falder inden for lokalplanområdet må afledes uforsinket til den offentlige regnvandskloak. Hvis dette ikke kan overholdes, skal vandet, der falder på grunden, forsinkes eller afledes på alternativ vis, eksempelvis ved nedsivning.

Rent overfladevand fra eksempelvis tagflader bør, hvor det er muligt, nedsives på egen grund eller opsamles til vandingsformål eller lignende.

Grus- og grønne arealer kan ved større regnskyl også aflede regnvand til den offentlige regnvandskloak, og bidragene fra denne type overflader skal derfor medregnes i ejendommens samlede befæstelsesgrad.

Der kan findes yderligere information om befæstelsesgrad i Solrød Kommunes Spildevandsplan eller ved at kontakte Solrød Kommune. Du finder spildevandsplanen her under planer og politiker for teknik- og miljøområdet.

Forsyning

9.4

Kollektiv varmeforsyning af området kan ske med fjernvarme fra Solrød Fjernvarme a.m.b.a. Der er tilslutningspligt, men ikke aftagningspligt, til kollektiv varmeforsyning. Derudover kan der etableres vedvarende energiforsyning i lokalplanområdet.

9.5

Bebyggelsen skal forsynes med vand fra Solrød Vandværk a.m.b.a.

Miljøstationer

9.6

Der skal etableres miljøstationer til områdets betjening i henhold til Solrød Kommunes til enhver tid gældende affaldsdirektiv for erhvervsaffald

Miljøstationer skal afskærmes med træ- og/eller trådhegn i maks. 2 meters højde.

Redegørelse til §9.5

Solrød Kommunes regulativ for erhvervsaffald samt generel information vedrørende erhvervsaffald kan ses på kommunens hjemmeside her.

Støjforhold

10.1

Inden for lokalplanområdet kan der etableres de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger for at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for veje, jernbaner og virksomheder samt bygningsreglementet.

Der kan endvidere etableres afskærmende foranstaltninger mod omkringliggende bebyggelse for at sikre et passende støjniveau fra områdets anvendelse.

11.1

Inden ibrugtagning skal vej- og stianlæg være etableret og godkendt af Solrød Kommune.

11.2

Inden ibrugtagning af bebyggelsen skal parkeringsarealer være anlagt, jf. §§ 5.4 og 5.5

11.3

Inden ibrugtagning af ny bebyggelse skal denne være tilsluttet vandforsyning, spildevandsanlæg og varmeforsyning, jf. §§ 9.3-9.5.

11.4

Inden ibrugtagning skal belysningsprojekt være godkendt af Solrød Kommune og etableret, jf. § 8.4.

11.5

Det er en forudsætning for ibrugtagning, at bebyggelse såvel som ubebyggede arealer overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, jf. § 10.1.

11.6

Inden ibrugtagning skal miljøstationer være etableret jf. § 9.6.

12.1

Ved endelig vedtagelse af denne lokalplan aflyses lokalplan nr. 306.4 i sin helhed.

13.1

Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentlig bekendtgørelse af lokalplanen, må ændringer, udstykninger, ny bebyggelse osv. på lokalplanområdet kun ske i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Eksisterende lovlig anvendelse af matrikler omfattet af denne lokalplan kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., som er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens principper. Mere væsentlig afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.