Dispensation og tilladelser

Dispensation fra lokalplanen

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges
fastholdt ved lokalplanen. Det vil sige, at dispensationen ikke må stride mod lokalplanens principper.

Fortidsminder

Lokalplanområdet er ikke udpeget til område med særlige kulturhistoriske interesser.

Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af museumslovens § 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Museum Sydøstdanmark.

Bygherren kan i henhold til museumslovens § 25 anmode Museum Sydøstdanmark om at tage stilling til, hvorvidt jordarbejder vil berøre væsentlige fortidsminder.

Tilladelser fra anden lovgivning

Landbrugsloven

Området er pålagt landbrugspligt. Realiseringen af lokalplanens byggemuligheder forudsætter derfor, at Landbrugsstyrelsen ophæver landbrugspligten.

Ophævelsen af landbrugspligten for­ventes at kunne ske i forbindelse med udstykningen af området jf. landbrugslovens § 6.

Lov om offentlige veje samt Lov om private fællesveje

Anlæggelse af veje, stier og parkeringsarealer skal ske efter vej­lovgivningens regler herom.

Før veje, stier og parkeringsarealer anlægges, skal Solrød Kommune godkende projektet.

Det fremsendte projekt skal omfatte plan, længdeprofil, tvær­snit, der viser opbygning af vejen/stien, oplysning om afvan­dings- og belysningsforhold samt udførelse af vejens tilslutning til overordnet vej.