Lokalplanområdet nu og fremover

Eksisterende forhold

Bebyggelsen i lokalplanområdet er er placeret langs Ejegårds Alle med bækken og bækstien mod Nord. Mod øst er Tåstrupvej og mod vest er Køgebugt motorvejen. 
Lokalplansområdet består af boligbebyggelse i form af dobbelthuse, varierede parcelhuse i vest forbundet med Ejegårds Alle og rækkehuse i både Søndre Bæktoften og Bæktoften. 


Lokalplanområdets placering i nærområdet.

Størstedelen af bebyggelsen (parcelhusene) blev opført i årene efter 1964. Bebyggelsens udseende varierer en hel del, lige som grundstørrelserne. Parcelhusene er typisk opført på en grund på 700-800 m2, men enkelte helt op til ca. 1.150 m2. Dobbelthusene er typisk opført med grundstørrelser omkring 450-550 m2 og rækkehusgrundene (Sdr. Bæktoften) på omkring 190-270 m2, suppleret med fælles friarealer.

Foto fra rækkehusbebyggelse på Sdr. Bæktoften.

Der ligger en række ensartede dobbelthuse for enden af Damtoften, på begge sider af vejen (nærmest Solrød Bæk), samt et enkelt dobbelthus for enden af Kildetoften (også mod Solrød Bæk). Her foto fra Damtoften.

Foto af de forskelligartede øvrige enfamilieshuse i området – her fra Søndre Kildetoften.

Fremtidige forhold

Bestemmelserne i planen påvirker ikke ved områdets nuværende lovlige forhold, men træder i kraft ved fremtidige ændringer inden for området.

Lokalplanen lægger op til at områdets anvendelse fastholdes som boligområde.

Lokalplan 320.3 ændrer på følgene i forhold til tidligere lokalplaner og deklaration.

  • Forældede bestemmelser udgår (om støjvold, arealer langs Veststien og byggelinje langs Køge Bugt Motorvejen).
  • Revision og forøgelse af bebyggelsesprocenter, hvilket kommuneplanrammen giver mulighed for.
  • Præcisering af krav til bebyggelsens udseende samt krav til tagenes glansværdi.
  • Indarbejde bestemmelse om godkendte typeprojekter.
  • Indarbejde relevante bestemmelser fra deklarationer, der aflyses.
  • Mulighed for solvarmeanlæg/solceller.
  • Opdaterede bestemmelser for hegn og sikring af det grønne præg i området.
  • Indarbejde bestemmelse om forbud mod spillehaller, jf. byrådsbeslutning i juni 2007 (politik for spillehaller).
  • Bevaring af skovfyr.
  • Derudover opdateres lokalplanen med en række bestemmelser, der passer til gældende
    lov og praksis.

    På baggrund af den første høringsperiode, hvor der kom fire høringssvar, blev følgende ændringer tilføjet:
  • Byggemuligheden for en overdækket terrasse eller udestue i delområde III forøges fra 14
    m2 til 16 m2 (se lokalplanens § 6.8).
  • Krav om, at solceller kun må være ”mindre”, fjernes (se lokalplanens § 7.3).
  • Kravet om godkendte typehusprojekter for delområde I var en fejl og fjernes (se lokalplanens § 6.5).
  • Formålsparagraffen ændres til ”At sikre at delområde II (Søndre Bæktoften), III (19-bu) og IV (Bækbo) bevarer en vis sammenhæng i bygningernes materialitet og højde.” (se lokalplanens § 1.2).
  • Parceller der har facade mod Tåstrupvejen, har pligt til på egen grund at opsætte og vedligeholde et fast hegn uden låger, der skal være mindst 1 meter højt, idet der fra boligbebyggelsen hverken tillades kørende eller gående adgang til landevejen (se lokalplanens §
    5.4).
  • Krav om medlemskab i Ejerlauget 19-bu og vedligeholdelse af fællesarealer i delområde
    III for ejerlauget skrives ind i lokalplanen (se lokalplanens §§ 11.1-11.2).

    På baggrund af borgermødet den 6. september 2022 og efterfølgende dialog med grundejerforeningen og ejerlauget blev følgende ændringer tilføjet:
  • Mulighed for fortætning for matrikler der er større end 800m2
    (se lokalplanens § 5.4).
  • Kravene om hegns højde reguleres i hegnsloven i stedet for i lokalplanen. Der tilføjes naturmaterialer til bestemmelsen om krav til hegns materialer (se lokalplanens § 5.4).
  • Skovfyr langs Tåstrupvej og alle træer langs med Ejegårds Alle må ikke fældes eller beskæres væsentligt uden Solrød Kommunes tilladelse (se lokalplanens § 8.2).
  • Høje træer mod Tåstrupvej kan stadig tillades (se lokalplanens § 5.4).
  • Bebyggelsesprocenten for grunde i delområde III og VI udregnes for delområdet som
    helhed som i den oprindelige lokalplan fra 1978 (se lokalplanens § 6.1). Fællesarealerne
    bliver inkluderet i delområderne og er ikke i deres eget delområde ligesom i den oprindelige lokalplan (se kortbilag 3).
  • Det er ikke grundejerforeningens ansvar at forestå drift og vedligehold af kommunale
    veje (se lokalplanens § 11.2).

    På baggrund af drøftelse på borgermødet den 6. september 2022 foretages følgende ændringer vedrørende deklarationer:
  • Deklarationen tinglyst den 13. juni 1969 aflyses bortset fra bestemmelserne i §§ 3 og 5,
    der blandt andet har bestemmelser om pligt til medlemskab i ejerlauget 19-bu.
  • Deklaration lyst 11. december 1968 aflyses bortset fra bestemmelserne om fælles afløbsledninger i § 4 og bestemmelserne i § 6, der blandt andet har bestemmelser om pligt til
    medlemskab i ejerlauget Bækbo

Fælles grønne områder, og må ikke anvendes til nogen form for bebyggelse.

Lokalplanen lægger ikke op til ændringer af vej‐, sti‐ eller parkeringsforhold