Dispensation og tilladelser

Dispensation fra lokalplanen

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges
fastholdt ved lokalplanen. Det vil sige, at dispensationen ikke må stride mod lokalplanens principper.

Fortidsminder

Lokalplanområdet er ikke udpeget til område med særlige kulturhistoriske interesser.

Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af museumslovens § 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Museum Sydøstdanmark.

Bygherren kan i henhold til museumslovens § 25 anmode Museum Sydøstdanmark om at tage stilling til, hvorvidt jordarbejder vil berøre væsentlige fortidsminder.

Tilladelser

Ved den endelige vedtagelse af lokalplanen eksisterer en skovbyggelinje mod Havdrup Nyskov. Denne kan kun ophæves af Naturstyrelsen. Solrød Kommune har forud for behandlingen af lokalplanforslaget ansøgt Miljøstyrelsen om, at skovbyggelinjen ophæves for det område, som er omfattet af lokalplanen. Det forventes, at skovbyggelinjen ophæves for minimum størstedelen af lokalplanområdet. 

Som konsekvens af, at der ved planens vedtagelse endnu ikke er endelig afklaring vedrørende skovbyggelinjen, giver lokalplanen mulighed for at ændre i vejforløb og bebyggelsesplan for det område, som ligger nærmest Havdrup Nyskov, jf. § 5.3.